Kurser og kompetenceudvikling

Jeg hjælper organisationer med skræddersyede kurser inden for ledelse, projektledelse og strategi.

Har I brug for ledelsesudvikling, kan vi tilrettelægge forløb, der sikrer, at nye ledere hurtigt får de nødvendige værktøjer på plads – for eksempel træning i vanskelige samtaler, effektiv feedback og målsætning.

For erfarne ledere handler det ofte om at afdække egne styrker og udviklingsområder, blive bevidst om egen ledelsesstil og målrette indsatsen mod de områder, der gør størst forskel for lederskabet.

lederteams kan jeg facilitere workshops og sessioner, der styrker samarbejdet, øger den psykologiske tryghed og skaber fælles mål og retning.

Projektledertræning spænder fra forståelse og anvendelse af grundlæggende projektstyringsværktøjer som risikostyring, planlægning, målsætning og interessentanalyse, mens andre forløb har fokus på at opbygge stærke projektteams og styrke projektlederens ledelsesrolle.

Styregruppetræning kan markant løfte organisationens projektmodenhed ved at sikre, at ledelsen aktivt og konstruktivt understøtter projektet og er bevidst om egen rolle og ansvar.

Specialister – uanset fagområde – kan drage fordel af målrettede kommunikationskurser og kompetenceudvikling inden for f.eks. samarbejde, udviklingsprocesser og innovation. Vi træner eksempelvis formidling, så eksperter kan præsentere komplekse løsninger klart og meningsfuldt over for kolleger, ledelse og kunder. Gennem øvelser i præsentationsteknik, storytelling og argumentation øger vi gennemslagskraften.

Sammen definerer vi kursusindhold, mål og ønsket effekt, så alle forløb er tilpasset jeres kontekst og behov. Uanset om I vil udvikle nye ledere, optimere projektstyringen eller specialistkompetencer, leverer jeg praktiske og virkelighedsnære kurser, der skaber resultater.